Køkkenet er stort, og 48-årige Khawla Younes kan godt lide at sidde ved bordet og drikke kaffe, mens hun kigger ud ad vinduet.

Udenfor skyder nye murstensbeklædte bygninger op, hvor de grå boligblokke før dominerede, og netop det gør lige nu fremtiden usikker for Khawla Younes og hendes mand.

De bor i en 4-etagers blok på Inger Christensens Gade midt i Gellerupparken i Aarhus, som i disse år er i gang med en voldsom make-over. Almene boligblokke bliver revet ned, og nye blokke med lejligheder ejet af private selskaber skyder op.

Khawla Younes boligblok samt en anden blok er de første to blokke i Gellerupparken af i alt syv boligblokke, der skal rives ned for at give plads til blandt andet en ny skole. Det betyder, at beboerne bliver sagt op af Brabrand Boligforening. En af dem er Khawla Younes.

- Jeg bliver meget sur, for psykisk og økonomisk er jeg ikke klar til at flytte herfra. Det var meget hårdt, at de pludselig sendte os en opsigelse, og nu ved jeg ikke, hvor jeg skal flytte hen, siger hun.

Baggrunden for, at boligblokkene skal rives ned, er, at den daværende VK-regering i 2010 lavede en aftale, der skulle ’forvandle ghettoerne til bedre boligområderne’ - den såkaldte Ghettoliste. Målet var at sænke arbejdsløshed, kriminalitet og koncentrationen af beboere med ikke-vestlig baggrund.

Loven er blevet revurderet flere gange blandt andet i sommeren 2021 og dækker i dag over fire lister. Nyeste liste er "forebyggelsesområder". Det er områder, der endnu ikke er betegnet som udsatte boligområder, men det er vurderet, at der skal laves en forebyggende indsats.

Her kan du se, hvor i landet de udfordrede boligområder befinder sig. Du kan bladre mellem de fire, forskellige typer områder ved at bruge rullemenuen eller de små pile til højre og venstre.

Khawla Younes skal være ude 31. januar 2023, men sammen med sin mand har hun indgivet en indsigelse mod at flytte.

- Vi er ikke klar til at flytte nu. Jeg føler mig tryg her. Sagen er i retten, og vi venter bare, til sagen er færdig, forklarer hun.

Brabrand Boligforening har stævnet ægteparret for at få dem ud, og så ender sagen i Boligretten, men det har ikke fået dem til at give op.

- Det er lige meget, om jeg taber. Jeg taber vores lejlighed, men jeg kæmper til det sidste, for jeg vil gerne beholde min lejlighed, siger Khawla Younes.

Flytter for anden gang på grund af nedrivninger

I Brabrand Boligforening forklarer direktør Kristian Würtz, at man er nødt til at gå rettens vej.

- Hvis vi som boligorganisation vil opretholde den opsigelse, vi har sendt ud, så skal vi stævne beboerne, når de kommer med en indsigelse. Det ændrer dog ikke på, at vi stadig prøver at have en dialog med familierne og ser, om vi kan finde en løsning, forklarer han.

Ægteparret har boet i den 113 kvadratmeter store lejlighed i syv år, og i alt har de boet i Gellerupparken i 21 år. Før boede de i en anden boligblok, som i 2015 blev revet ned sammen med to andre. Det er derfor anden gang, Khawla og hendes mand bliver bedt om at flytte.

Brabrand Boligforening var forpligtet til at genhuse dem, og dengang flyttede de uden protester.

- Det var ok dengang, for vi flyttede fra en bygning til en anden bygning i Gellerupparken, så det var ikke lige så hårdt som nu.

Denne gang har ægteparret fået tilbudt tre forskellige boliger som erstatning.

To af dem ligger godt tre kilometer mod vest i Brabrand, og den tredje bolig er et rækkehus fem kilometer mod nord til det nordlige Aarhus.

Næsten alle beboere flytter frivilligt

Brabrand Boligforening skal komme med mindst to tilbud, der svarer til de boliger, som de opsagte beboere har nu, og derudover får beboerne op til 50.000 kroner i flyttehjælp.

Boligforeningen har opsagt 59 lejere i de to boligblokke, og de fleste af dem har indvilliget i at flytte ud senest 31. januar.

Kristian Würtz kan godt forstå lejere, der synes, det er hårdt at flytte.

- De har ikke bedt om at flytte, så det kan selvfølgelig være mægtig byrdefuldt. Det er også derfor, vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe dem med at finde et godt sted at flytte hen.

De to boligblokke i Gellerupparken skal rives ned for at give plads til en ny skole, som skal stå færdig i 2025, og det er en vigtig brik i det store puslespil, der skal ændre billedet af Gellerupparken.

- Byen har savnet en lokal folkeskole, som er en af de vigtige ingredienser til at skabe et godt, stærkt og attraktivt lokalsamfund, siger Kristian Würtz.

Indsigelse kan forsinke nedrivninger

Med nedrivningerne kan man leve op til et lovkrav om, at de såkaldte omdannelsesområder, eller hårde ghettoer som de tidligere blev kaldt, højst må have 40 procent almene boliger, der er lejeboliger ejet af en almen boligforening.

Men formand for lejerne i Gellerupparken Youssef Abdul Khader bakker beboerne op i at blive boende i deres lejligheder.

- Helt fra starten har vi sagt nej til nedrivningen og den nye plan for området. Vi vil også hjælpe dem med spørgsmål til retssagen, og hvis de skal betale noget i omkostninger til advokat, så har vi lavet en hjælpepakke, de kan søge, forklarer han.

Nedrivningerne af boligblokkene i Gellerupparken kan blive forsinket, når lejerne som Khawla Younes gør indsigelse og nægter at flytte. Det har nemlig opsættende virkning, siger professor i lejeret Hans Henrik Edlund fra Aarhus Universitet.

- Det er helt fast praksis, at man ikke kan sætte folk på gaden, før der er en afgørelse af deres indsigelse mod en opsigelse, siger han.

Boligforeningen har stævnet ægteparret, men det kan tage flere år, før retssagen er endelig afgjort, og det kan koste ægteparret dyrt, hvis de taber sagen, siger Hans Henrik Edlund.

- Hvis det viser sig, at opsigelsen er berettiget og bliver godkendt af retten, så kan lejeren risikere at bliver kendt erstatningsansvarlige, fordi boligorganisationen hele tiden har haft ret i sin opsigelse. Når lejeren gør indsigelse og forhaler processen, har de påført boligorganisationen et tab, som de kan kræve erstatning for, siger Hans Henrik Edlund.

Det er endnu ikke sat dato for ægteparrets sag i Boligretten.

"Ikke-vestlig baggrund" er sendt til EU-domstolen

Samtidig kører der en anden og meget principiel sag, der skal for Landsretten. Den er startet af bestyrelsen for Afdeling 4 Gellerupparken, som mener, at parallelsamfundsloven, som tvinger boligforeningen til at rive boligblokke ned, er racistisk.

Derfor har bestyrelsen politianmeldt Brabrand Boligforening, Aarhus Kommune og staten.

Ingen ved, hvornår den sag bliver afgjort, men Khawla Younes vil gerne se en afgørelse, før hun flytter.

- Hvis det er lovligt at nedrive blokkene, og loven er lovlig, så flytter jeg ud. Men jeg tror ikke, at den er lovlig, så vi venter og ser.

Også i andre byer i landet kører beboerne lignende sager med afsæt i parallelsamfundspakken. Det er blandt andet i Mjølnerparken i København, som er den afdeling, der er længst med sin sag.

Her har Østre Landsret besluttet, at EU-Domstolen får klargjort, hvordan man skal forstå ”ikke-vestlig” baggrund.

Mjølnerparken og Gellerupparken er af regeringen tidligere blevet udnævnt til en hårdere ghetto, nu kaldet et “omdannelsesområde”. Det afgørende kriterium for at blive kategoriseret som "omdannelsesområde" er, at mere end halvdelen af beboerne har "ikke-vestlig" baggrund.

Stridsspørgsmålet er netop, hvordan man definerer ”ikke-vestlig” baggrund - altså om der er tale om en bestemt etnicitet, eller om det skal forstås bredere. Hvis ”ikke-vestlig” baggrund kan forstås som en etnicitet, er loven diskriminerende.

Indenrigs- og Boligministeriet har tidligere erklæret, at kategoriseringen ikke har nogen forbindelse til etnisk oprindelse.

Det vil tage omkring halvandet år, inden der er svar fra EU-domstolen.