header banner
Default

Mange unge har ikke råd til at lave hjemmelavet mad, fordi det tager for lang tid


Tre ud af fire unge danskere dropper at lave mad selv. Samtidig viser statistikkerne, at svær overvægt er i stigning blandt unge.

De faste hovedmåltider med hjemmelavet mad er på vej ud af den danske madkultur.

I hvert fald hvis man spørger den unge del af befolkningen.

Over halvdelen af de 18-25-årige prioriterer spontanitet og socialt liv højere end måltider. Maden skal være hurtig og nem, så den kan spises i farten. Derfor er fastfood, takeaway og færdigmad oftere på menuen hos de unge.

Det viser en undersøgelse af de unges madvaner fra videns- og forandringsinstitutionen Madkulturen.

I undersøgelsen svarer tre ud af fire af de unge adspurgte, at de mangler overskud til at lave mad selv. Og af samme grund vælger de i højere grad end danskere over 25 år at ty til nemme madløsninger.

- De unge har et hverdagsliv, som er meget mere uforudsigeligt og præget af pludselige indskydelser. Så det lægger ikke altid op til, at man rent madvanemæssigt gør det mest fornuftige, siger Judith Kyst, der er direktør i Madkulturen.

Generelt set ved vi, at fastfood er mere usundt

Judith Kyst, direktør i Madkulturen

Andre undersøgelser, deriblandt Sundhedsstyrelsens nationale sundhedsprofil, viser samtidig, at andelen af unge med moderat og svær overvægt er steget i de seneste år. Særligt blandt kvinder.

Men spørgsmålet er, om der kan sættes lighedstegn mellem mere fastfood og fedme?

- Vi har ikke været inde og lave deciderede ernæringsanalyser af hjemmelavet mad kontra forskellige typer af fastfood. Men generelt set ved vi, at fastfood er mere usundt. Blandt andet fordi det medfører mere sodavand og andre dårlige eller usunde komponenter, siger Judith Kyst og tilføjer:

- Når vi spørger folk, hvor sund de selv vurderer, at deres mad er, kan vi også se en helt klar sammenhæng mellem jo mindre hjemmelavet, jo mere usund.

Planlægning er en by i Rusland

VIDEO: Alle mot En
areluke

En af årsagerne til, at det hjemmelavede aftensmåltid er en truet art hos de unge, er, at de fleste ikke planlægger deres madlavning.

I mit hoved bliver der for mange valgmuligheder, når jeg skal sidde og lave en madplan

Stine Hede, deltager i 'Det fede fællesskab'
  • 57 % af de unge spiser kun eller i overvejende grad måltider, når det passer ind i deres dag - altså, uden faste spisetider.
  • 73 % af de unge føler, at de mangler overskud til hjemmelavet mad, og derfor ender de oftere end resten af befolkningen med en fastfood, takeaway eller en færdigret.
  • Næsten otte ud af ti unge (78 %) snacker på en typisk dag, mens det kun gælder fire ud af ti (43 %) af de 65-80-årige. 
  • Hver tredje ung (34 %) beslutter, hvad de skal have til aftensmad, samme aften, og hver fjerde (25 %) gør det om eftermiddagen på vej hjem fra arbejde eller studie.
  • Hver syvende ung (14 %) får takeaway på en typisk aften. Et tal, der er fordoblet siden 2015, hvor det kun gjaldt hver fjortende (7 %). Brug af færdigretter fordeler sig mere jævnt mellem de forskellige aldersgrupper.

Kilde: Diverse undersøgelser fra Madkulturen.

Hele 59 procent beslutter sig først for, hvad aftenmenuen skal bestå af, kort før spisetid. Enten om eftermiddagen, når de er på vej hjem fra arbejde og studier, eller – for de flestes vedkommende – om aftenen, når de er blevet sultne.

- Generelt er madlavning bygget op omkring, at man er flere, der spiser sammen. Så hvis du enten bor alene eller med en roomie, hvor du har eget madbudget og egne hylder i køleskabet, vil det tit føre til nogle billige og halvusunde løsninger, siger Judith Kyst fra Madkulturen.

En af dem, der kan nikke genkendende til den spontane livsstil uden planlægning, er 28-årige Stine Hede fra TV 2-programmet ’Det fede fællesskab’.

Hun har i flere år boet alene og manglet lysten til at lave mad kun til sig selv.

På trods af at hun adskillige gange har forsøgt sig med madplaner, blandt andet fordi hun ønskede at tabe sig, er hun altid ”faldet i” efter kort tid.

- Altså, i mit hoved bliver der for mange valgmuligheder, når jeg skal sidde og lave en madplan. Der er så mange lækre opskrifter, og jeg følger altid opskrifterne meget nøje, så der skal købes rigtig mange ingredienser, siger Stine Hede og fortsætter:

- Jeg synes, at det tager alt for lang tid at lave mad selv. Så det ender oftest med, at mine måltider bliver meget spontane, alt efter hvad jeg lige har lyst til på dagen. For eksempel en chinabox fra Netto eller noget takeaway fra McDonalds eller Sunset.

I sit arbejde som sygeplejerske har Stine Hede meget skiftende vagter, og det gør det ekstra svært for hende at planlægge måltiderne.

På sine friaftener foretrækker hun at gå ud og spise med veninder, eksempelvis på café, eller snuppe noget takeaway eller en færdigret.

Madlavning under afvikling

VIDEO: Staysman & Lazz - En godt stekt pizza
StaysmanTV

Det er dog ikke kun de unge, som fravælger madlavningen i hverdagen.

Undersøgelsen 'Madkultur22', der er foretaget blandt den brede befolkning, viser, at danskerne generelt bruger kortere tid på den hjemmelavede mad for hvert år, der går.

Børnene er kommet mindre med i køkkenerne derhjemme

Judith Kyst, direktør i Madkulturen

- Madlavningen bliver bare mere og mere afviklet. Og det betyder jo samtidig noget for de unge voksne, der skal flytte hjemmefra, hvilken madlavningskultur de er vokset op med, forklarer Madkulturens Judith Kyst.

- Inden for de seneste år kan vi se, at børnene er kommet mindre med i køkkenerne derhjemme. Så på den måde er de klædt dårligere på til at skulle ud og klare sig selv, siger hun.

Da tallene ikke går så langt tilbage i tiden, kan der ikke drages nogen overordnede konklusioner om eventuelle generationsmæssige forskelle på de unges madlavningskundskaber i dag kontra for 20 år siden.

Ifølge Madkulturens undersøgelse fra sidste forår om madkundskabsundervisningen i grundskolen er faget fortsat ikke særligt højt prioriteret i folkeskolen.

Selvom madkundskab for nylig blev opgraderet til et valgfag med prøve – hvilket betyder, at man kan komme til eksamen i det – er det stadig dét fag i folkeskolen, som har færrest uddannede lærere, lyder det.

Ligestilling i det unge køkken

VIDEO: Food as Medicine: Preventing and Treating the Most Common Diseases with Diet
NutritionFacts.org

Men på trods af de noget dystre udsigter på madlavningsfronten hos den unge generation er der også positive takter at spore.

De nyeste tal viser, at unge i særlig høj grad interesserer sig for at lave mad selv. Det gælder 65 procent af de 18-25-årige, mens det ligger på 57 procent i den øvrige befolkning.

Selvom det kan virke paradoksalt, at netop de unge har så stor en interesse for madlavning, når de samtidig prioriterer den lavest i hverdagen, kan det, ifølge Judith Kyst fra Madkulturen, forklares med, at de unge – som tidligere omtalt – har et uforudsigeligt hverdagsliv.

En anden tendens viser, at særligt de unge mænd i alderen 18-34 år i større udstrækning tager del i madlavningen.

Siden 2018 er deres deltagelse steget med 11 procentpoint i forhold til 4 procentpoint blandt mænd i andre aldersgrupper. Det betyder, at der i 2022 var lige mange kvinder og mænd mellem 18 og 34 år, der deltog i madlavningen.

Ifølge Madkulturen vidner det om en stigende tendens til ligestilling i de danske køkkener – især hos den unge generation.

Se 'Det fede fællesskab' hver tirsdag klokken 20.00 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.

Sources


Article information

Author: Mary House MD

Last Updated: 1702041241

Views: 1013

Rating: 4.5 / 5 (78 voted)

Reviews: 87% of readers found this page helpful

Author information

Name: Mary House MD

Birthday: 1984-04-07

Address: 64876 Patton Fort Apt. 656, Williamston, MA 72676

Phone: +4115134149144233

Job: Article Writer

Hobby: Beer Brewing, Fishing, Card Games, Horseback Riding, Basketball, Whiskey Distilling, Baking

Introduction: My name is Mary House MD, I am a lively, strong-willed, persistent, risk-taking, brilliant, Precious, rich person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.